Familien fra

Vrensted


Turen til South Dakota

Turen til South Dakota

usa1 119

Turen til South Dakota

Den 12-10-2005

Kl. 8.15 kørte Eva og jeg over for at hente Gerald. Vi havde kaffe og doughnuts med til køreturen. Gerald havde sit eget store(!^ liter) kaffekrus med, og han skulle være chauffør. Få år tidligere havde Gerald arbejdet som tømrer i De Smet South Dakota, så han kendte vejen godt.

Først kørte vi ad små, men lange grusveje, mod vest. Det var fordi Gerald ville vise mig landsbyen, Kathryn, hvor de søskende havde gået i skole og i kirke.

Herefter kørte vi mod syd. Gerald er den i familien, som intereserer sig mest for slægtsforskning og det viste sig, at han havde samlet nogle papirer og selv skrevet noget ned i et kladdehæfte. På denne strækning får vi en god snak om det, og jeg får lov til at se i papirerne. Her finder jeg så, for første gang papirer på, at min oldefar, Lars Peder Nielsen, fik sit Dannebrogskors på sin 90 års dag. Dette har jeg ledt meget efter hjemme i Danmark. Jeg finder ud af, at Gerald og jeg har mange fælles interesser, og vi lærer hinanden godt at kende på denne tur.

Vi krydser grænsen hl South Dakota kl. 12, og som en overraskelse til Eva og jeg, kører Gerald os hen til et flot kunstmuseum lidt syd for grænsen. Her udstiller en kunstner, der hedder "Redlin". Han maler typiske Dakota malerier. De fleste byer i North Dakota og South Dakota har enten en reproduktion eller eller et maleri af denne kunstner. Det er meget interesant og selve bygningen er flot. Jeg køber en bog om kunstneren.

Vi kommer til Watertown, og skal besøge noget familie på Paul Andrew's fars side. Det er Luella Richardson, 91 år, og hendes fem børn med ægtefæller. De er samlet her, for at møde mig fra Danmark. Her går det livligt til, og der snakkes og spørges om alt, og vi tager billeder og udveksler adresser. Tiden flyver afsted, og vi må køre videre til Arlington.

I Arlington skal vi besøge min mors kusine, Mary Ann Liljegfen. Jeg hørte først om hende to dage før,jeg rejste fra Danmark. Eva og Gerald har ikke haft kontakt med hende i de sidste 10 år. Nu har de kontaktet hende for min skyld, og for at vi kan få et sted at overnatte nær Volga.

Mary Ann og hendes mand, Roy, tager godt imod os. Vi spiser aftensmad og herefter kommer deres børn og ægtefæller for at hilse på os. De ved ikke så meget om bedstefaderen, Kristian Nielsen, en bror til min bedstefar, Niels Lassen Nielsen. Jeg lover at sende de oplysninger, jeg kan finde om ham. Det er en meget gæstfri familie, og nogle mennesker jeg vil bevare kontakten til.

Næste dag, den 13-10, har vi fået en aftale med en mand, Haward Lee, fra Volga lokalhistoriske museum. Gerald og jeg kører til Volga og møder ham kl 9.00. Han ved, at jeg søger oplysninger om min bedstefar, Niels Lassen, og har forberedt vores besøg. Jeg ser kort over byen fra den periode, hvor Niels Lassen var her og ser på gamle fotos. Der er fundet aviser frem fra de år omkring århundredeskiftet. Jeg finder ikke noget konkret om Niels Lassen, men det er en speciel fornemmelse, at befinde sig i Volga og læse i de same aviser, som min bedstefar også har læst.

Udover museet kører vi rundt og ser på byen. Det er en lille by og vi kører også til byen Brookings, hvor der er en større bank jeg kan hæve penge i.

Vi spiser frokost hos Liljegrens, og derefter kører vi mod vest til De Smet. Det var et af mine ønsker, at se det museum over familien Ingalls fra "Det lille hus på prærien". Nu finder jeg ud af, at den interesse deler jeg også med Gerald. Der er ikke det, han ikke ved om bøgerne og familien Ingalls. Vi får en guidet rundvisning i flere huse, og derefter kører Gerald os ud til kirkegården, hvor familien Ingalls er begravet. Gerald kender det hele, fra da han tidlidligere arbejdede i De Smet.

Inden aften begynder vi at køre nordpå til North Dakota igen. Undervejs viser Gerald os flere seværdigheder, og han fortæller om meget på en lidt alternativ rute. Vi besøger bl.a. et indianerreservat.

Vi slutter af med at spise sen aftensmad i Kathryn, og så syntes Eva lige, at vi skal besøge Diane og Jack på vejen hjem. Her møder jeg Dorothy og Curtis for første gang. Det er sent inden vi sætter Gerald af og kører hjem til Eva. Her deler vi en øl og taler om vores tur. Jeg skal også lige gøre mig klar til en tur i morgen til hovedstaden Bismarck.