Familien fra Vrensted

• Mine historier
• Mine billeder
• Flere billeder
• Se alle videoklip

• Det Danske udvandrerarkiv
• Folketællinger
• Arbimus
• Ellis Island

Dekorerede Veteraner 1928...

Hans Majestæt Kongen har ved allerhøjeste Reskript af 4. d. M benaadet efternævnte
veteraner fra krigen 1864 med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, nemlig:

Ole Chr. Pedersen, Jelstrup

Lars Peter Vestergaard, Vrensted

Anker Peter Christensen, Hjortheden, Taars
Chr. Anton Christensen, Taars

Peder Chr. Andersen, Jerslev

Christen Jørgen Christensen, Vrensted og

Lars Peter Johansen, Vejby

Annonceret 11-02-1928...

Minna Christensen, født Nielsen den 05-08-1923 Baadstedhede, Vrensted. Hendes forældre var Kristine og Niels Lassen Nielsen.

Hun var den yngste af en børneflok på fire. Boede som barn sammen med søskende, forældre, faster og bedstefar (Lars Peter Vestergaard). Gik i Vrensted byskole.

Hun blev gift med min far, Christen Thomsen Christensen, den 26-11-1943 i Vrensted kirke.

På grund af krigen var det svært at skaffe en brudekjole. Minna var meget lille af størrelse, og heldigvis var der en enkelt hvid konfirmationskjole til salg, den blev hendes brudekjole.

Deres første hjem var ved Rørbæk på Baadstedhede. Huset var et nyere og godt hus. Der var ikke langt til Minnas hjem på Baadstedhede, hvor forældrene og hendes søster og svoger boede. Hver dag kunne hun gå eller cykle hjem til familien. De tre første børn, Kjeld, Elin og Erling blev født her.

Erling, som var syg, blev indlagt på Hjørring sygehus. Min mor kunne kun af og til besøge ham. Desværre døde han i en alder på kun ca. 6 måneder på sygehuset. Erling blev begravet på Vrensted kirkegård.

Da de skulle flytte til Filholm, var der mere jord, som skulle passes, men selve huset var i en ringe stand. Efter hvad min mor har fortalt, så var huset meget gammelt og utroligt beskidt. Hun var meget ked af at skulle flytte fra det dejlige hus ved Rørbæk. Svigerinderne og hendes søster, Marie, hjalp til med at gøre rent i Filholm, og senere blev Minna meget glad for at bo i Filholm. Der var nogle gode naboer. Her blev Bente og jeg født.

Kjeld, Elin og Bente gik i Thise Nordre skole hos lærer Nielsen. Thise byskole blev bygget, og Bente fortsatte med at gå i skole her. Jeg gik også i Thise skole.

Min mor fik sit første job, da jeg var begyndt at gå i skole. Det var i privaten hos købmanden i Tømmerby. Pengene kunne hun bruge til ting, hun manglede eller havde lyst til at købe. Dette var en stor luksus. Hun arbejdede en gang om ugen, og det var i få timer.

Da vi var flyttet til Ingstrup, fik min mor arbejde med at gøre rent på kommunekontoret, og hurtigt blev hun ansat som hjemmehjælper. Hun cyklede rundt til de ældre, barselskvinder og syge. Hun arbejdede både i Ingstrup og oplandet omkring Ingstrup.

Det var en stor oplevelse for min mor at komme på hjemmehjælperkursus i Nr. Sundby og lære noget om sit fag. Hun var hjemmehjælper i mange år, men på grund af dårlig ryg, blev hun nød til at stoppe.

Da min far døde i 1988, købte hun en ny andelsbolig på Præstegårdsvej i Ingstrup. Her boede hun indtil sin død i 2005. Hun blev aktiv i pensionistforeningen i Ingstrup og nåede at komme på højskole og var på mange rejser med foreningen. Bl.a var de flere gange i Tyskland og Moseldalen.

Altid havde hun gang i strikkepindene og var med i Nørklekluppen i Ingstrup. Her producerede de alt muligt håndarbejde til forskellige velgørende formål, bl.a. Mother Theresa og Røde Kors.

Min mor var rask og rørig, indtil ca. 2 måneder før hun døde i sit hjem den 28-05-2005. Hun er begravet i Brønderslev ved siden af min far.

Min mor fik 8 børnebørn og 10 oldebørn. Disse børn betød utroligt meget for hende, og især var det en stor oplevelse for hende at få 3 oldebørn på få uger.

Søg i familietræet...         

Christen Thomsen Christensen blev født den 28-04-1916 på Baadstedhede, Vrensted. Hans forældre var Helga og Jens Christensen. Min far var nr. 2 i en søskendeflok på 12.

Han gik i Vrensted byskole og kom ud at tjene på forskellige gårde i Vrensted området.

I 1943 blev han gift med min mor, Minna Nielsen, i Vrensted kirke.

De købte hus ved Rørbæk, Baadstedhede. Her blev Kjeld og Elin født. Huset lå lige ved bækken, og min far fangede mange ål deri. Ålene skulle gå nogle dage i en bajle ned frisk vand, inden de kunne slagtes. En dag min mor kom hjem, havde det regnet, og baljen med ål var blevet fyldt med vand og løbet over. Alle ålene var i græsset omkring huset, så hun fik travlt med at samle ål op.

I 1952 flyttede de fra Rørbæk til et husmandssted ved Filholm. Her var der jord, der skulle dyrkes, og der var plads til husdyr. Jeg husker, at vi havde heste, to køer, grise, får og forskelligt fjerkræ. Hestene blev brug til markarbejdet, senere brugte min far maskinstationen eller lånte nabogårdens traktor med tilbehør til de større arbejder. Køerne blev malket, og hver dag havde vi 2 mejerispande med mælk. Disse spande skulle køres op til asfaldtvejen og sendes til mejeriet.

Min far arbejdede som arbejdsmand forskellige steder, bl.a. arbejdede han ved entreprenørfirmaet Halvorsen og i perioder for kommunen. Arbejdet for kommunen kunne være at skære grøde i åen(Ryå) og sætte faskiner om sommeren. Om vinteren var det ofte snerydning med skovl og opsætning/nedtagning af sneskærme.

Der var perioder med arbejdsløshed, hvor min far skulle "stemple" hver dag hos den lokale fagforening. Jeg kan huske, at jeg ofte som lille var med hos fagforeningen for at stemple, og der var en livlig diskussion mellem de arbejdsløse mænd. En dag var der to, som kom op at slås, og jeg blev meget bange.

Min far blev selv engageret i fagforeningsarbejdet. Det var i "Dansk arbejdsmændsforbund" senere SID. Han blev æresmedlem af SID.

Senere blev min far ansat på Kjeldgårds mink og rævefarm i Løkken.

I sin fritid har har min far altid dyrket jagt og fiskeri. Naturen var hans store interesse. Christen Thomsen havde altid jagthund. Vi havde altid en gravhund, og jeg kan huske en hønsehund og en foxterrier.

I Filholm blev Bente og jeg født.

Christen Thomsen fik sin første bil i ca. 1962-63 - det var en folkevogn. Han blev ved med at køre folkevogn indtil 1976, hvor mærket blev skiftet ud med en ny japansk Datsun.

Da min storebror Kjeld var 13-14 År (1958), så han sammen med en kammerat, en rævemor blive skudt. De vidste, at ræven havde unger og vidste hvilken rævegrav ungerne var i. Drengene gravede ræveungerne ud ved at spærre den ene indgang med et bål og grave ved den anden udgang. Rævemoderen lå og var død, men der var 6 levende ræveunger. De tog tre hver, og hjemme hos os fik de mælk fra en dukke sutteflaske og klarede sig godt. De blev tamme og gode legekammerater. Naboerene begyndte at klage over rævene, og de to blev solgt. Den sidste blev min legekammerat i kravlegården. Jeg var på det tidspunkt knap 1 år og kan af gode grunde ikke huske det, men jeg har fået det fortalt så mange gange, at jeg næsten kan se det. Ræveungen og jeg blev holdt i samme kravlegård/bur, og vi havde meget fornøjelse af hinanden. Da ræveungen blev større kom den til Vrensted og blev venner med nogle andre børn. Som voksen ræv blev den ved med at komme tilbage til familien for at få mælk i sin skål. Der blev skrevet en artikel om ræveungerne i Vendsyssel Tidende og artiklen kan ses her på siden.

I 1968 overtog min bror, Kjeld, husmandsstedet i Filholm og mine forældre købte et hus i Ingstrup. Det var tiden, der skulle laves en del ved boligen i Filholm, og Kjeld, der var murer, havde lyst til at overtage hjemmet.

Kjeld betalte 27.000 kr for hjemmet i filholm og huset i Ingstrup blev købt for 46.000kr.

Min far fik kortere til arbejde i Løkken og det nye hus var med bad og centralvarme. I Ingstrup havde min far også en slagtegris gående. Kalkuner og ænder var der også plads til.

Nu blev der købt både fjernsyn og drivhus. Megen fritid blev brugt med at passe haven.

Han købte også sin egen mindre minkfarm udenfor Vrensted.

Da min far gik på pension, brugte han meget tid på at passe sin have, og han var også god til at passe på de børnebørn, der var kommet til.

Min far døde pludseligt i 1988 af en blodprop i hjertet 72 år gammel. Han blev begravet i Brønderslev.

Sognets ældste 1927...

Lars Peter Vestergaard fylder Lørdag, den 1. oktober 90 Aar.

Det gamle Fødselsdagsbarn, der er Veteran fra 64, er sengeliggende, men
forøvrigt kvik og aandsfrisk.

Gamle Lars Peter er født paa Gaarden Vestergaard i Vrensted,
hvor Slægten havde Hjemsted i ca. 200 Aar. Gaarden ejes nu af
Sognefoged Lars S. Larsen.

I sine unge dage var Lars Peter Bestyrer af Fædrenegaarden, men i ca.
50 Aar har han boet paa Baastedhede.

Som en Mærkværdighed kan nævnes, at af 7 Brødre var 6 med i Krigen 1864.
Gamle Lars Peter, der er den sidste levende af disse Brødre kan naturligvis
ikke følge med i Nutidens Begivenheder, men om Krigsbegivenhederne i 64
fortæller han med Liv og Lyst. Han var med i Slaget ved Vejle og fortæller
derom:" Jeg var indkvarteret hos en Købmand og skulle lige til at spise
til Middag, da en Ordonans kom farende gennem Gaden og blæste til Udrykning,
den dejlige suppe maatte vi lade i Stikken, og et Øjeblik efter var vi samlede
paa Stillingspladsen. Det blev en varm.... "

sidste del af artiklen mangler desværre...